Uanset om der er tale om stålkonstruktioner, maskindele eller gelændere – er det ofte svejsesømmens kvalitet, der afgør, hvor belastningsdygtig og holdbar en komponent i sidste ende bliver. I praksis viser det sig dog gang på gang, at det ikke kun er manglende erfaring, der fører til problemer. Ofte er det små uagtsomheder under forberedelsen eller forkerte indstillinger på svejseapparatet, der senere forårsager porer, revner eller vridning. Hvis man ønsker at opnå ensartede, gode resultater, bør man derfor planlægge hvert enkelt trin omhyggeligt og ikke bare gå i gang med brænderen.

Beskyttelsesgas og indstillinger skal passe sammen

Mange svejsere fokuserer først på strømstyrken eller trådfremføringen. Beskyttelsesgassen er dog mindst lige så vigtig. Hvis man planlægger at købe argon, bør man på forhånd overveje, hvilket materiale der skal bearbejdes, og hvilken svejseproces der skal anvendes. Mens argon for eksempel ofte er det foretrukne valg ved TIG-svejsning af rustfrit stål eller aluminium, kan blandingsgasser være mere hensigtsmæssige ved andre anvendelser.

Lige så afgørende er den korrekte indstilling af gasgennemstrømningen. For lidt beskyttelsesgas medfører, at der trænger ilt ind i smeltebadet. Dette kan medføre porer eller misfarvninger. En for høj gasstrøm er dog heller ikke en god løsning. Det skaber luftvirvler, som kan forringe beskyttelsen af svejsesømmen. Derfor er det en god idé at kaste et hurtigt blik på producentens anvisninger eller svejsevejledningen, inden arbejdet påbegyndes.

Gode svejsesømme begynder længe før den første svejsepunkt

Kvaliteten af en svejsesøm påvirkes ofte allerede før selve svejseprocessen. Hvis der er rust, olie, fedt eller lakrester på emnet, forringes samlingen ofte betydeligt. Derfor bør de overflader, der skal samles, rengøres grundigt inden svejsningen.

Når det gælder aluminium, kommer der endnu et punkt til: Materialet danner inden for kort tid et oxidlag. Hvis dette ikke fjernes, kan det påvirke svejseprocessen negativt. Specielle rustfri stålbørster eller egnede slibemidler hører derfor til standardudstyret i mange værksteder.

Et andet afgørende punkt er den nøjagtige udretning af emnerne. Hvis spaltemålene ikke stemmer, eller hvis komponenterne står under spænding, er det ikke muligt at opnå en holdbar forbindelse, selv med en teknisk korrekt svejsesøm. Derfor fastgør erfarne svejsere først komponenterne med flere hæftpunkter og kontrollerer derefter endnu en gang deres position, inden den endelige svejsesøm udføres.

Ikke alle materialetykkelser kræver de samme indstillinger

En hyppig fejl er at bruge de samme indstillinger på udstyret til forskellige emner. Tynde plader reagerer betydeligt mere følsomt på høje temperaturer end tykke stålprofiler. Vælges strømstyrken for højt, er der risiko for gennembrænding eller vridning. Er den derimod for lav, smelter materialet ikke tilstrækkeligt sammen.

Også svejsehastigheden spiller en vigtig rolle. Arbejder man for langsomt, tilføres der unødvendigt meget varme til emnet. Det kan forårsage spændinger eller deformationer. Svejser man derimod for hurtigt, mangler den nødvendige indbrændingsdybde ofte.

Derfor anbefales det at afprøve nye indstillinger på et prøvestykke først. Allerede få minutters ekstra forberedelse kan senere spare en for omfattende efterarbejde.

Kvalitetskontrol slutter ikke med den sidste svejsesøm

Efter svejsningen bør hver enkelt samling kontrolleres omhyggeligt. Allerede en visuel kontrol kan give de første tegn på porer, revner eller svejsefejl. I sikkerhedskritiske områder anvendes der desuden ikke-destruktive prøvningsmetoder som ultralyds-, magnetpulver- eller farveindtrængningsprøvning.

Hvor vigtige disse kontroller er, fremgår også af et kig på store infrastrukturprojekter i Danmark. Storebæltsbroen, en af landets vigtigste stålbroer, overvåges løbende. Sensorer og regelmæssige inspektioner hjælper med at opdage materialetræthed eller mulige skader på bærende stålkonstruktioner på et tidligt stadium. Dermed kan vedligeholdelsesarbejder planlægges i god tid, og driftssikkerheden sikres på lang sigt.